Hop til hovedindholdet

På vandretur med Viktors Farmor

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Torsdag d. 14. november 2019 kl. 18:30 til 19:45

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 14. november 2019 kl. 17:00

Sted

Spejder Sport Kolding, Akseltorv 6, 6000 Kolding Spejder Sport Kolding
Akseltorv 6
6000 Kolding

På vandretur med Viktors Farmor

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Hvad vil det sige at deltage på en vandretur, der er arrangeret af et rejsebureau og hvad får du ud af det? De spørgsmål kan du få svar på, når Gudik Holm der er medejer og erfaren rejseleder i Viktors Farmor, gør dig klogere på denne sociale og givende rejseform. 

Gudiks foredrag er et trekløver af inspirerende, nyttig viden om Viktors Farmors vandreture, samt generel viden om kombinationen af vandring og kultur. Undervejs vil Gudik også dele ud af sin omfattende viden om udstyr, forberedelse og ikke mindst alle de små, gode råd han har samlet op på sine mange ture.

Undervejs kommer vi ind på rejsebureauets unikke vandreture i Costa Rica, Kazakhstan, Andorra, Kappadokien og Georgien – læs mere her:

Costa Rica
Costa Rica rummer en bio-diversitet, der er større end Europa og USA – tilsammen. Vi vandrer i mystiske bjergregnskove. Ved Stillehavskysten møder vi den typiske regnskov, og helt anderledes bliver oplevelsen af den tropiske tørskov i det nordlige Costa Rica.


Kazakhstan
Ofte omtales Kazakhstan som steppelandet, og der er da også enorme stepper. Men landet har en helt anden attraktion: Natur i enorme mængder. Vi oplever nogle af de smukke nationalparker, for eksempel Charyn Canyon, Kazakhstans svar på USA's Grand Canyon.

Andorra
Smørhullet midt i Pyrenæerne. Bjergene byder på spektakulære og dramatiske udsigter. Enge med vilde blomster, alpine græsarealer og skove med fyrretræer gør landet særdeles velegnet til vandreture.


Kappadokien
Forunderlige. Sådan kan landskaberne i det centrale Tyrkiet bedst beskrives. Når man vandrer i dem, skulle man tro, en troldmand har været på spil. Men erosion har skabt de bizarre formationer, og vi er omgivet af ”paddehatte”, ”skorstene” og andre sære klippeformationer.


Georgien Kultur- og vandreferie

Med et landskab der er optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste, er Georgien oplagt til vandring. Enestående naturoplevelser venter i Svaneti-provinsen i det nordvestlige Georgien. Vi stifter bekendtskab med det georgiske køkken og vin.


Viktors Farmors vandreture er målrettet vandrere, der typisk er 50 år og opefter. Turene forudsætter, at deltagerne er i almindelig, fysisk form og vælges ofte af folk, der søger kulturelle oplevelser i kombination med vandring, der foregår i mindre grupper.



Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >